Det er sjovt og lærerigt at være instruktør; man får roet nogle kilometer og er med til at skaffe nye medlemmer. Og ikke mindst bidrager man til at sikre og udvikle roglæde og klublivet i vores klub.
Adgangsbilletten til at blive instruktør i Humlebæk Roklub er, at man tager klubtræneruddannelsen, som Dansk Forening for Rosport udbyder. Heldigvis er der løbende medlemmer, der tager afsted på uddannelsen, som afholdes rundt om i landet. Det er rigtig godt!
I roudvalget vil vi gerne have, at endnu flere tager klubtræneruddannelsen. Vi har fokus på, at der både nu og i de kommende år er tilstrækkeligt mange instruktører til at uddanne de nye roere.
Derfor vil vi prøve, om det er muligt at afholde klubtræneruddannelsen lokalt i Humlebæk Roklub – som alternativ til at tage af sted to weekender for at få klubtræner A + B – med det formål at flere melder sig til uddannelsen. Vi tror det kan lade sig gøre, hvis vi er mange nok!
Send mig en mail, hvis du er styrmand og er interesseret i at tage klubtræneruddannelsen lokalt i Humlebæk Roklub. Skriv til peter@stokholmsvej.dk
Mh
Roudvalget
v/ Peter Højgaard Pedersen