Nordsjællands Politi patruljerer på vandet indtil september

18. juni 2020 19:59 , af Søren Mortensen

Nordsjællands Politi skriver i en pressemeddelelse, at man har sendt sin maritime patrulje på vandet. Man har særligt fokus på sikkerheden for de sejlende og de badende og vil patruljere op og ned langs kysten hele sommeren. Her følger et par udpluk fra pressemeddelsen, der har særlig interesse for roere:

"Vi ser særligt på sikkerheden for roere, kajakroere, badende og dykkere. Derfor vil der blive slået hårdt ned på førere af speedbåde og vandscootere, som ikke holder en passende hastighed eller sejler for tæt på andre sejlende eller badende", siger politikommissær Finn Janniche og tilføjer, at der i yderste konsekvens kan der ske konfiskation af det fartøj, som har været anvendt til vanvidssejlads.

I Nordsjællands Politikreds er det i perioden maj-september som udgangspunkt ikke tilladt at sejle med motordreven båd eller vandscooter inden for en afstand af 300 meter fra kysten. Der kan dog sejles inden for grænsen på 300 m, hvis alle de følgende betingelser opfyldes; der sejles med så lav hastighed, at fartøjet ikke planer, der i videst muligt omfang sejles vinkelret på kysten og føreren håndterer fartøjet på fuldt betryggende måde.