Ingen Blå Flag strande ved øresundskysten

22. juli 2020 16:01 , af Søren Mortensen

Friluftsrådet har 22. juli offentgjort sin årlige liste over de reneste badestrande i Danmark. I alt 174 strande har fået det Blå Flag, hvilket kendetegner strande med badevand af særlig høj kvalitet. Generelt er kvaliteten af badevandet herhjemme høj i sammenligning med vore nabolande. Det gælder også strandene fra Helsingør og ned til København, kan man med lidt god vilje udlede af den pressemeddelese, som Friluftsrådet har udsendt. 

Men vandkvaliteten ved strandene langs øresundskysten er dog ikke så høj, at de et eneste sted er fundet værdige til et Blå Flag. Heller ikke til den lidt lavere rangering Badepunkt, der også markerer en god badestrand. Stranden ved Tibberup/Jarlens Grund er dog med på Friluftsrådet grafiske kort, men ikke på rådets liste. Strandene i Sønderjylland og på Fyn dominerer listen over de 25 reneste strande i Danmark.

Se pressemeddelelsen her:

https://friluftsraadet.dk/nyheder/se-listen-her-finder-du-danmarks-reneste-badevand-med-blaa-flag-badepunkt