Er det dobbelt så sjovt at ro med to årer?

1. august 2018 11:53 , af Susanne Westermann
... det får du mulighed for selv at afgøre i august måned. Vi skal ro i gig- og/eller coastalbåde, og vi kan allerede nu garantere godt humør og vabler til alle.
Introduktionen er primært for nye medlemmer, inkl. UROer, men alle er selvfølgelig velkomne. Bemærk at der er tale om introduktion, ikke instruktion.
Men det er vigtigt du tilmelder dig her på hjemmesiden (HUSK: logge ind først: gå ind i 'Aktivitetskalenderen' og tilmeld under datoen), så vi kan tilrettelægge dagene bedst muligt. Hvis der en af dagene er rigtig mange tilmeldinger vil vi låne en Cx4. Hvad siger I til en stafet mellem Humlebæk og Helsingør, hvor nogle ror den ene vej og nogle andre den anden ... Såå, tal sammen, vi sørger for det praktiske.
Vælg mellem:
  • Tirsdag d. 14., kl. 17-21
  • Torsdag d. 16., kl. 17-19
  • Lørdag d.18., kl. 7-9
  • Søndag d.19., kl. 8-10
  • Mandag d. 27., kl 18-20
  • Onsdag d. 29., kl. 17.30-19.30
Skriv endelig hvis du har spørgsmål. Vi glæder os til at se dig.
Mange hilsner
Anne T., Gerda, Malene, Torben og Anni