Torsdagsspisning på en ny måde

21. juni 2020 21:15 , af Søren Mortensen

Torsdagsspisningen vil på grund af Covid-19 i år være aflyst – i hvert fald i sin traditionelle form. Ingen af os finder det forsvarligt, at vi i vores lille køkken laver mad sammen, hvor vi kommer til at stå alt for tæt på hinanden i for lang tid.

Dette betyder ikke, at man ikke kan finde på andre former for ”torsdagsspisning”. Vi er mange, der synes, det er dejligt, at mødes en skøn sommeraften over et glas perlende vin med udsigt til Øresund, hvor der snakkes om mere end roning og hvor man ser andre, end dem man lige ror med. Man kunne blot mødes med hver sin madpakke, eller bestille en gang pizza til en torsdag hvor solen skinner. Det kræver ingen tilmelding og meget lidt organisering, men måske bare lidt social energi og opfindsomhed – Det kunne også være en musikaften, danseaften, smagsaften….

Har man lyst til at tage et initiativ en torsdag, kan man bare slå det op i klubben, på rosnak eller bare lade det sive. Lad os se, hvad det kan bringe af nye former for “torsdagsspisning”

KH

Ingrid