AKTIVITETER TIL LANDS

Klubben er præget af et aktivt klubliv. Som en af Danmarks smukkest beliggende roklubber med gode lokaler lige ud til Øresund og en hyggelig terrasse indbyder alle medlemmer til socialt samvær - og det har vi. Det er os - medlemmerne - der får Klubben til at fungere. Vi står nemlig for vedligeholdelse af hus og materiel. Til gengæld kan du benytte klubben hele året.

Uden mad og drikke duer roere ikke!

Der er ikke noget bedre end at stille sulten i medroeres gode selskab og med udsigt til Øresunds smukke vand.

Vores kyndige køkken team og en hær af frivillige sørger for, at vi alle kan nyde dejlig mad og sjove fester i løbet af rosæsonen. Der er faste arrangementer og frivillige tiltag. Alle årstider byder på traditionsrige og hyggelige fester. Sæsonen startes med standerhejsning og fest, kaninerne skal døbes - og det skal fejres -  sæsonen skal selvfølgelig afsluttes af med maner. Alle er meget velkomne, mød op og få en god snak med dine medroere og få vendt de seneste oplevelser. Et eventuelt overskud går til klubben drift.

Faste arrangementer i Humlebæk Roklub: 

  • Standerhejsning og standerstrygning med taler og fester - sidst i marts og sidst i oktober.
  • Forårs- og efterårsarbejdsdage, hvor vi gør materiel og klub klar til rosæson eller vintersæsonen
  • Instruktion af nye kaniner med et festligt og skræmmende 'kanindåbs-arrangement' og efterfølgende fest.
  • Medlemsmøder med spisning (læs mere nedenfor)
  • Jule-/Nytårs reception.
  • Torsdags-spisning hele rosæsonen fra maj til oktober
    - her sørger et hold af frivillige for lækker og mættende aftensmad i klubhuset. Om sommeren spiser vi ude på  terrassen, hvis vejret tillader det.

Medlemsmøder

Hvert efterår afholder Klubben et årligt medlemsmøde. Her er det medlemmerne, der sætter dagordenen. Nu er det din tur til at komme med ris og ros, forslag og ideer til forbedringer, nye tiltag og aktiviteter, der kan gøre vores roklub endnu bedre. Alle kan byde ind - og alle opfordres til en aktiv og konstruktiv diskussion om de nye forslag og  ideeer. Bestyrelsen er tilstede og vil følge seriøst op på alle ideer og forslag.

Henter billeder...