Kære medlemmer!
Jeg er så glad for at kunne dele denne dejlige nyhed!
En hyldest til alle jer medlemmer, der af omverdenen opfattes som "ældre" når man runder 65 år. Men heldigvis er I AKTIVE ældre - og dermed i den kategori som Velux Fonden støtter. Aktive med at deltage i klubbens daglige gøremål på mange niveauer - og aktive med at motionere både i ergometre og ikke mindst på vandet - og gode til at få hinanden aktiveret.
I er rigtig mange, der har, og fortsat yder, en rigtig stor indsats for Humlebæk Roklub. Uden at forklejne nogen, kan jeg vist godt som oplagte eksempler (i vilkårlig rækkefølge) nævne:
Medlemsundersøgelsen afslørede dog også, at flere af jer synes inriggerne er rigtig tunge at få i - og op af - vandet. Så lettere materiel kunne være rigtig godt.
Da Signe så I januar skrev til mig om Velux Fondens indsatsområde "Aktive Ældre" var Anni og jeg hurtig enige om, at vi da skulle søge om hjælp til en ny coastal 2x dér.
Og i dag kom beskeden så: Tilskud på 60.000 kroner til en coastal 2x robåd!!
Tillykke til os alle med gaven - og TAK til alle jer der er del af Aktive Ældre.
Den nye båd kan nok først leveres i maj-juni, men I skal nok høre nærmere og så arrangerer vi en lille komsammen når båden skal på sin første tur :-)
Hilsen Christian Probst